Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Terrorisme

TERRORISMEAf brødrene Presnjakov

VærkstedetDanmarkspremiereSpilleperiode8. september - 6. oktober 2005Mandag - fredag kl. 19.30Lørdag kl. 16.00Varer ca. 2 timer inkl. pause

                  

Hvad sker der, når mennesker sprænges indefra?
Det spørgsmål stiller de sibiriske brødre Oleg og Vladimir Presnjakov i deres nye skuespil "Terrorisme", som, navnet til trods, ikke handler om selvmordsbomber, al-Qaeda eller gidseltagninger i Tjetjenien, men om frygt, frustration og terror i hverdagen.
Det er først og fremmest de bomber, vi lægger under hinandens liv, der driver spillet i "Terrorisme": Når en ægtefælle er utro, når en bedstemor mobber sit barnebarn, når chefen gør arbejdslivet til et helvede, når kollegaer er hinandens værste fjender.
En strandet flypassagerer tager uanmeldt hjem og finder sin kone i seng med en anden. Det slår klik for ham, og hans reaktion sætter gang i en kæde af handlinger, som får skæbnesvangre konsekvenser for en række mennesker, hvoraf nogle blot er på det forkerte sted på det forkertetidspunkt.
Vold avler vold, og terrorens mekanismer trækkes ud i det ekstreme i "Terrorisme", som balancerer mellem dyb alvor og absurd humor.
Med "Terrorisme" har Odense Teater Danmarkspremiere på en russisk sensation!
Skuespillet er kåret som bedste samtidsdrama af det russiske Kulturministerium og det navnkundige Moskva Kunstnerteater. Teatre i hele verden kæmper om at komme til at opføre dette skuespil af Ruslands mest berømte, nulevende forfatterpar.

 
Iscenesættelse:Per Smedegaard
Scenografi:Lisbeth Burian-Hansen
Medvirkende:

Eddie Karnil

Mads Nørby

Peder Dahlgaard

Betty Glosted

Mette Maria Ahrenkiel

Sanne Saerens Taasti

Susanne Saysette

Inge Molnes Heramb

Sophus Kirkeby Windeløv *

Lars Hjøllund*

* 3. års elever fra Skuespillerskolen v/ Odense Teater

Pressen skrev:
"Et fremragende manuskript og overmåde gode skuespilpræstationer gør Terrorisme til en fuldtræffer"
"... resultatet er ædende ondt, drivende satirisk - og forbandet tæt på virkeligheden"Lene Kryger, Fyens Stiftstidende
"... skuespillerne boltrer sig med et veltrimmet flow i den suveræne tekst"
"... stykket balancere[r] elegant på knivsægget mellem sammenbidt civilisationskritik og grotesk situationskomik"
Lotte Kofoed Eriksen, Politiken
”... de leverer samlet to timers halvt absurd morskab med en kerne af alvor”John Christiansen, JP
Lars Wredstrøm, Børsen

Værkstedet

Tip en ven

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK