Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Sange Indefra

SANGE INDEFRA
- Tabernes Teaterkoncert af schmidtpedersen

Sukkerkogeriet

Spilleperiode
6. oktober - 2. november
Ekstra dag 3. november

Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00

Forestillingen varer 2 timer og 40 min. inkl. pause

Hent skolemateriale her

 




Østre Gasværk lavede for nogle år siden Nis Pedersen og Lasse Schmidts teaterkoncert HR. NEDERSEN. Den forestilling sætter Odense Teater nu op på Sukkerkogeriet i en “ny og forbedret udgave”. Det er Mads M. Nielsen, der iscenesætter forestillingen, som i denne opsætning har fået titlen SANGE INDEFRA.
De to herre – Nis Pedersen og Lasse Schmidt - kommer igen på scenen, og det bliver sammen med en række håndplukkede musikere og en håndfuld unge og meget velsyngende skuespillere. Sukkerkogeriets aflange rum omdannes til en koncertscene – et skråplan – der også kan ligne et fængsel. Her får vi en række af de indsattes skæve historier med et rigtigt rockorkester i ryggen.
Bag scenografien står Jens Bordinggaard, der normalt slår sine folder på tv, og som bl.a. er manden bag scenografierne til HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR og BIG BROTHER. Han har kun haft én teateropgave før. Det var på Odense Teaters Værkstedet, hvor han sammen med Lasse Schmidt og Mads M. Nielsen stod bag teaterforestillingen BIG BROTHER - THE FINAL EDITION.
Nis Pedersen medvirkede i det, der kaldes Danmarks første teaterkoncert - GASOLIN - på Dr. Dante, men han har i en periode haft arbejde som fængselsbetjent. Det var her han fik inspirationen til at skrive en række sange fra samfundets bund. Teaterchefen på Østre Gasværk – Lars Kaalund – tændte straks på idéen om en teaterkoncert, der foregik i et fængsel. Den idé tog Nis med til Lasse Schmidt, der i første omgang ikke var helt varm på idéen om at skulle lave teater. Men stille og roligt gik Nis’ sange ind under huden på Lasse, der overgav sig. Den overordnede arbejdstitel blev hurtigt “Tabernes teaterkoncert” – og det er meget sigende for indholdet af de sange, der er med i forestillingen. Nogle af sangene og teksterne kan høres og ses her på siden.
Musikalsk set arbejder de to herre med guitaren som omdrejningspunkt. Sangene har et nutidigt musikalsk udtryk, der bl.a. står i gæld til Beatles og sen-70’erenes storsvingende soulfunk. Det er gode sange med tekster, der ikke kommer med moraler eller løsninger, men som giver noget at tænke over.
Numrene fra Hr. Nedersen er udsendt på CD med bl.a. Jimmi Jørgensen og Trine Dyrholm som sangere.



 



Iscenesættelse:
Mads M. Nielsen
Scenografi:
Jens Bordinggaard
Kapelmester:
Lasse Schmidt
Medvirkende:
Morten Christensen
Anne Vester Høyer
Bjarne Antonisen
Nis Pedersen
Peter Plaugborg*
Johannes Lassen*
* 3. års elever fra Skuespillerskolen v/ Odense Teater
Musikere:
Allin Bang
Lasse Schmidt
Jimmy Krogsgaard
Kristian Karottki
 

Pressen skrev:


""Sange Indefra" er ensemblespil på højeste plan - løftet af fremragende sangpræstationer."
Fyens Stiftstidende



"Odense Teater brillerer med en begavet, underholdende og velspillet musikforestilling..."
"Sceneforførelse de luxe"
Børsen


"Overbevisende flot opsætning af teaterkoncerten Sange Indefra"
Fyns Amts Avis

"Det er råt og godt teater, god og tankevækkende underholdning."
Jyllandsposten

Værkstedet

Tip en ven

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK