Menu
PRIMADONNAER PÅ PRØVE
af KEN LUDWIG
Store SceneRepremiere30. december 2006LøssalgspriserMandag - torsdagA 200 B 175 C 125Fredag og lørdagA 220 B 195 C 145
Forestillingen varer ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Mange gik forgæves, da Odense Teater i sidste sæson havde Skandinavienspremiere på Ken Ludwigs forrygende farce PRIMADONNAER PÅ PRØVE. Forestillingen gik så godt, at teatret har sendt den på Danmarksturné. Dette har givet mulighed for, at det fynske publikum igen kan opleve den skrupskøre farce.
Claus Riis Østergaard og Anders Gjellerup Koch har rollerne som to fallerede skuespillere. De øjner chancen for den helt store gevinst, da de læser om en døende millionøses søgen efter sine forsvundne arvinger. Ved at udgive sig for millionarvingerne Max og Steve kan deres miserable dage på landevejen få en ende.
Desværre udvikler det sig ikke som planlagt – snarere tværtimod – bl.a. må de trække i dametøj, da det går op for dem, at Max og Steve er kælenavne for Maxine og Stephanie. Udklædt som damer forelsker de sig i millionøsens unge niece og hendes veninde, hvilket giver anledning til endnu flere vanvittige forviklinger.
Forestillingen har repremiere d. 30/12 og bliver dermed årets nytårsforestilling på Store Scene.
Iscenesættelse
Kim Bjarke
Scenografi
Erik Söderberg
Medvirkende
Anders Gjellerup Koch
Claus Riis Østergaard
Lars Simonsen
Jesper Riefensthal
Kurt Dreyer
Kirsten Saerens
Rikke Lylloff
Natali Vallespir Sand
Store Scene
Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk