Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Pinocchios Aske

PINOICCHIOS ASKE
En grotesk thriller af Jokum Rohde

Værkstedet

Spilleperiode: 10. november - 7. december 2005

Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00

Forestillingen varer 2 timer og 20 min. inkl. pause              

Jokum Rohde groteske kriminaldrømmespil "Pinocchios aske", der i sidste sæson blev uropført på Det Kongelige Teater i Katrine Wiedemanns iscenesættelse, rammer nu Odense.
Denne gang bliver det Klaus Hoffmeyer, der var med til at sluse "Pinocchios aske" ind på Det Kongelige Teater, der sætter stykket i scene på Odense Teater intimscene Værkstedet med premiere d. 10. november.
I hovedsagen var det det samme drama, der i april sikrede Jokum Rohde en Reumert-pris som årets danske dramatiker. Opsætningen i Odense vil dog indeholde detaljer, som ikke var med i København. I samarbejde med Jokum Rohde er der genindført enkelte grumme passager, ligesom der er rokeret om på et par af scenerne.

"Pinocchios aske" er en foruroligende historie; en moderne, gotisk thriller, krydret med grotesk humor, skrevet af en af vore mest spændende, unge dramatikere.
Vi befinder os i et stemningsmættet mørkeland. I et samfund hvor man brænder sine bøger og hugger hænderne af sine kunstnere. Der slås hårdt ned på dem, der dyrker kunsten i smug. Som lovens håndhæver sidder dommer Wolff i et dilemma; han er selv lidt af en kunstner - han skriver bl.a. på en føljeton med titlen "Wolff klarer ærterne". Han er uvidende om, at han holdes under opsyn af statsanklageren Alexander Trocchi, der er på sporet af Wolffs utraditionelle metoder.
Da Wolff eksekverer en hård dom over dukkemageren Werner Bruun, får han - som en anden dukkefører - magten over Werner, og snart skyller forbrydelserne ind over byen: Massedrab og barnemord bliver Wolffs metode i et desperat forsøg på at genindføre kunsten.
Spændingen holdes i gang af en kriminalistisk intrige. De bestialske handlinger kører af sted med os... som karrusellerne i den forladte forlystelsespark, der spiller en vigtig rolle i handlingen.
"Pinocchios aske" er en både grum og eventyrlig historie.

 


 
 



Iscenesættelse:
Klaus Hoffmeyer

Scenografi:
Erik Söderberg

Dukkemager:
Patricie Homolová

Medvirkende:



Anders Gjellerup Koch
Dommer Wolf


Peder Dahlgaard
Werner Bruun


Lars Simonsen
Alexander Trocchi


Lane Lind
Miranda Bruun, Werner Bruuns mor


Kurt Dreyer
Marc Dutroux


Sophie Louise Lauring
Carola Sørensen


Kim Jansson
Kellner


Agnes Jung Lassen* /
Camille Sylvest Rasmussen*
Merle Marie, Carola Sørensens datter


 
 


* Elever ved Den Kongelige Balletskole i Odense





 


 
Pressen skrev:

"Tæskegodt teater..."
Fyens Stiftstidende


"...skræmmende godt"
Fyns Amts Avis


"... et formidabelt spillerhold..."
"... rå lethed, musikalsk ynde og et filuragtigt swung..."
Jyllandsposten


"... grumme komisk..."
"... helvedesmaskine i den funklende stil..."
"Sådan skal det være."
Weekendavisen


"Dybt foruroligende og fascinerende..."
Politiken


"En forestilling publikum kan glæde sig til og Odense Teater være stolte af."
Børsen
 

 

Værkstedet

Tip en ven

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK