Menu
Det er den tyranniske familiepatriark Big Daddys fødselsdag, og familien er samlet for at fejre ham. Men stemningen er ikke ligefrem løssluppen. Big Daddy er ved at dø af kræft, og det ved alle, undtagen han selv.
Yndlingssønnen Brick, tidligere fodboldhelt og sportsjournalist, er ved at drikke sig ihjel, og hans barnløse ægteskab med den temperamentsfulde Maggie – katten - hænger i en tynd tråd.
Den ældste søn Gooper og hans højgravide hustru Mae er i gang med den helt store charmeoffensiv og sværmer som fluer om millionarven. Med sig har de deres fem børn, der opfører sig som små monstre og kun er sat i verden for at vinde Big Daddys sympati.
Men Big Daddy har besluttet sig for at rydde op: Big Mama får at vide, at han ikke kan tåle synet af hende, og at han har tænkt sig at finde en yngre model. Han afskriver sin ældste søn og hans familie, og han tvinger Brick til at forholde sig til sin afdøde ven Skipper. Hvad skete der, da Skipper døde? Hvad er det, Brick ikke kan tilgive sig selv?
Under den bagende sydstatssol ulmer fortiede problemer og tabuer i et familiedrama, hvor alle går til grunde. Luften er ladet med hykleri, grådighed og angst. Angst for døden. Angst for livet. Angst for at gå glip af arven. Angst for at blive konfronteret med sit eget selvbedrag.
Sukkerkogeriet
Spilleperiode
3/2 - 5/3 2011
Iscenesættelse og Oversættelse Jan Maagaard
Scenografi Peter Schulz
Medvirkende Maggie Marie Askehave, Brick Claus Riis Østergaard, Big Daddy Kurt Dreyer, Big Mama Betty Glosted, Gooper Bjarne Antonisen, Mae Natalí Vallespir Sand, Dr. Baugh Lars Lønnerup, Storesøster Dixie Mathilde Nørgaard/Sarah Lund Wilde, Buster Albert Hesseldahl Laubel/Sylvester Thybo Kofoed, Lillesøster Trixie Caroline Shaumburg Rolighed/Julie Clara Møller Davidsen
Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk