Menu
Leonora Christina står fortsat som en af Danmarkshistoriens markante, men også gådefulde kvindeskikkelser, hvis historie netop nu fortælles i Odense Teaters storslået musical, der spiller i Odeons Store sal.
Her 300 år efter hendes død fascineres vi fortsat af historien om Christian IVs datter og hendes stormfulde ægteskab med landsforræderen Corfitz Ulfeldt – et forhold som bragte hende fra magtens højeste tinder til tålt ophold på en fynsk herregård og endelig til en mørk, stinkende celle i Blåtårn, hvorfra hun skrev sig ind i Danmarkshistorien med sin Jammers Minde.
Men var kongedatteren blot en tro og kærlig hustru, der blev en uskyldig brik i magtfulde mænds politiske rænkespil eller en ambitiøs og handlekraftig kvinde, der navigerede i en mandsdomineret verden for at opnå egne ambitioner og mål?
Få indblik i historien bag musicalen, når museumsinspektør Camilla Schjerning tager os med til renæssancens verden, hvor adel og kongemagt kæmpede om magten i et beskidt spil fyldt med krig, intriger, kærlighed, sex, giftmord og dramatiske flugtforsøg.
Gåden om Leonora Christina
Onsdag 6. februar kl. 16.45- 17.45
Møntergården, Møntestræde 1
Billetpris: 120 kr.
Spilleperiode
5. - 6. februar 2019
Varighed
Kl. 16.45 - 17.45
Møntergården, Møntestræde 1
Museumsinspektør
Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk