Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Først Bliver Man Jo Født

FØRST BLI'R MAN JO FØDTAf Line Knutzon

 

RaffinaderietSpilleperiode17. januar - 18. februar 2006Forpremiere 14 .og 16. januarEkstra forestilling lørdag d. 11/2 kl. 14.00Mandag - fredag kl. 19.30Lørdag kl. 16.00Forestillingen varer ca. 1 time og 15 minutter. Der er ingen pause

 

Man må tage et skridt ad gangen - først bli’r man jo født – og så kommer alt det andet, og det er ikke nemt. Til gengæld er det både originalt og rablende genkendeligt, når Line Knutzon skildrer hvor svært, det er at være venner og kærester i "Først bli’r man jo født".
"Først bli’r man jo født" er ét af Line Knutzon bedste skuespil. Odense Teaters publikum har før haft lejlighed til at stifte bekendtskab med Knutzons skæve lup, nemlig med "Snart kommer tiden", som havde stor succes på vores Store Scene i foråret 2002.
Line Knutzon har en fantastisk evne til at twiste paradokserne i almindelige menneskers samvær. Denne gang er det søstrene Tis og Lis, der må tude adskillige toiletpapirsruller op og lave borde med tre ben, før de har mod til at invitere naboerne Tudeberg og Axel indenfor.
Udenfor lusker Nymse rundt. Hun er en vanskelig pige i sin bedste alder og vil gerne i kontakt med Viktor - en plaget mand, med verdens største hovedpine... Selvom alle mennesker har "tråde", som det hedder i Line Knutzons billedrige sprog, og selvom disse tråde flagrer rundt for at komme til at hænge fast i nogen, så er det ret vanskeligt at finde den rette at hægte de rigtige tråde i.
"Er det ikke fantastisk - to mennesker i vinden foran solopgangen...", lyder den sidste replik i "Først bli’r man jo født", som handler om, hvor svært det er for moderne mennesker at nå dertil, hvor man kan stå, hånd i hånd med en man elsker, og skue mod en fælles solopgang.

Iscenesættelse:Petrea Søe
Scenografi:Kim Witzel
Medvirkende:

Tudeberg:
Claus Riis Østergaard

Nymse:
Ulla Ankerstjerne

Tis:
Johanne Dal-Lewkovitch

Lis:
Rikke Lylloff

Viktor:
Peter Plaugborg*

Axel:
Johannes Lassen** 3. års elever på Skuespillerskolen v/ Odense TeaterPetrea Søe er 4. års elev på instruktørlinien på Statens Teaterskole. Hun bliver vejledt af Emmet Feigenberg.Pressen skrev:

"Odense Teaters turbokomiske opsætning af Line Knutzons "Først bli'r man jo født" er som sjælevarmer i snevejr."
Politiken
 

"Raffineret underholdning på Sukkerkogeriet."
Fyens Stiftstidende"... underholdende og charmerende ..."JyllandsPosten

Raffinaderiet

Tip en ven

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK