Menu
Af William Shakespeare
I drømmespillet EN SKÆRSOMMERNATSDRØM kommer kærligheden under kærlig behandling, både den unge naive og den mere modne, komplekse af slagsen.
De to unge mennesker Lysander og Hermia elsker hinanden. Men Hermias far foretrækker den unge Demetrius som sin kommende svigersøn. Den idé er Demetrius helt med på, for han er også forelsket i Hermia og har vraget sin tidligere udkårne Helena. Helena er imidlertid stadig forelsket i Demetrius.
Lysander og Hermia flygter ud i skovens drømmeverden, hvor alfekongen Oberon og hans dronning Titania er sygeligt jaloux på hinanden. Oberon sender sin drillealf Puk afsted for at give Titania en lærestreg og hjælpe de unge elskende. Men Puk kludrer i det, og det bliver begyndelsen på en vildtvoksende intrige, som involverer de unge elskende, alferne og en gruppe uheldige amatørskuespillere.
EN SKÆRSOMMERNATSDRØM er et af Shakespeares mest spillede stykker, og med sin virtuose leg med forelskelsens mange illusioner viser komedien livets og kærlighedens lunefulde natur. Ud over Odense Teaters faste skuespillere, kan man opleve Ellen Hillingsø i dobbeltrollen som Hippolyta og Titania.
Læs interview med Ellen Hillingsø i SCENE september 2014
Store Scene
Premiere 6. september 2014 kl. 16:00
Spilleperiode
6. september - 4. oktober 2014
Spilletider
Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00
Varighed
Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause
Forpremierer
4. september
5. september
Premiere 6. september
Af William Shakespeare
Oversættelse Niels Brunse
Bearbejdelse Alexa Ther og Simon K. Boberg
Iscenesættelse Alexa Ther
Scenografi og kostumer Carsten Burke Kristensen
Komponist Todd Sarfaraz
Koreografisk konsulent Peter Friis
Lysdesign Jens Klastrup
Anders Gjellerup Koch Theseus, hertug af Athen/Oberon, skovalfernes konge, Ellen Hillingsø Hippolyta, amazonernes dronning/Titania, alfernes dronning, Morten Brovn Lysander, Lila Nobel Hermia, Jakob Randrup Demetrius, Sofia Saaby Mehlum Helena, Klaus T. Søndergaard Puk, Oberons håndlanger/Philostratos, ceremonimester ved hoffet, Peder Dahlgaard Nikolaj Balle, (Pyramus), Mikkel Bay Mortensen Peter Pære (Prologus)/Ærteblomst, Jacob Moth-Poulsen Sven Snude (Muren og løven), Emil Bodenhoff-Larsen Poul Pivert (Thisbe), Githa Lehrmann Kirsten Krumnål (Måneskinnet), Lars Lønnerup Egeus, Hermias far og Isabel Gauri Hess og Rafe Cihan Ashraf Inderdreng.
Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk