Arbejderen
"Kampen mod den indre dværg. I et klaustrofobisk orgie af knuste tulipaner, grumme grimasser og saftevandssprøjt afsøger Får302 underkastelsens væsen i det nordiske teaterprojekt 'Dværgen'. Der bankes med tulipanblade, intrigeres lumpent, ædes og drikkes, myrdes, fordømmes og nedgøres i 'Dværgen'. Det er en på samme tid latterbrølende forestilling med sin overdrevne og groteske humor, og på den anden side et stykke, hvis tekst og budskab ikke lokker til at trække på smilebåndet. Forestillingen er led i en nordisk satsning, hvor skuespillere fra Norge, Sverige og Finland spiller sammen med teatrets egen stab. Det skal nok blive en succes. Ondskab er som bekendt grænseløs."